Historien om Decoupage
Helt tilbage i det 12. Århundrede lavede kinesiske landarbejdere farvestrålende papirudklip for at dekorere vinduer, lamper, gaveæsker og mange andre ting. Tyske og Polske kunsthåndværkere har også brugt udklip som dekoration i adskillige århundreder. Polske kvinder og børn udviklede i særdeleshed en fantastisk evne til at folde koloreret papir og derefter klippe det ud i geometriske figurer, stiliserede fugle, blomster og dyr.
Imidlertid er det lakarbejder fra slutningen af det 17. århundrede udført i det fjerne østen – mest i form af møbler – som vi sammenligner den nutidige decoupage med. Orientalske lakarbejder blev meget fashionable i Europa, og i løbet af ganske kort tid, blev efterspørgslen større end udbuddet. Resultatet blev, at ventianske møbelsnedkere og lakerere – kaldet depentore – begyndte at lave uoriginale lakarbejder for at imødekomme behovet. Denne form for lakarbejder blev kaldt Lacca contrafatta – lakimitation.
Samtidig blev anerkendte malere anvendt af den mere velhavede del af befolkningen til at dekorere møbler, vægge og lofter. På grund af den store efterspørgsel og det faktum, at mange mennesker ikke havde råd til at betale høje priser, dukkede en alternativ form for dekorering op. Tegninger af populære kunstnere blev klippet ud, limet op og dækket af mange lag lak, så det næsten lignede originale malerier. Herfra stammer udtrykket – l’arte del parero – fattigmandskunst. Både i det 18. og 19 århundrede blomstrede denne form for kunst op i hele europa. Den fik endda indpas ved Louis d. XV’ hof.
Damer af det bedre borgerskab med en kunstnerisk åre, klippede billeder ud og limede dem på hatteæsker, parykstativer, skærme osv. Og dette holdt dem beskæftiget i mange timer. Mange arbejder af Bouchet, Watteau, Fragomard, Redout og andre anerkendte kunstnere er endt på denne måde. Glimrende og smukke eksempler på disse fine udklip, koloreringer og designs kan stadigvæk findes på skriveborde, chiffonnierer og lignende møbler.
Nævnes må også en vis engelsk dame, Mrs. Mary Delaney, som levede fra 1700-1788. I en alder af 71 begyndte Mary Delaney at producere de mest udsøgte – og mest botanisk korrekte – reproduktioner af planter og blomster. Først blev fint silkepapir koloreret og derefter blev det klippet ud. Hun vedblev at lave sine “papir-mosaikker” – som hun kaldte dem – til hun i en alder af 88 år måtte opgive på grund af svigtende syn. Disse fremragende papirudklip kan den dag i dag ses på british Museum.
Ligesom Mrs. Delaney blev mange engelske kvinder af det bedre borgerskab i det 18 århundrede meget dygtige med sakse og blev dybt involverede i denne form for dekorationskunst med motiver under lak. Denne form for kunst blev i England kendt under betegnelsen “Japanning”.
I dag oplever decoupagen en ny og spændende opblussen over hele verden. I USA, Sydafrika, Australien, England, og Japan findes der aktive laug. Udbredelsen af kendskabet til Decoupage skyldes primært en farverig kvinde fra Boston, Hiram Manning, samt en lille gruppe af aktive og talentfulde decoupører, som viste vejen i USA.
The National Guild of Decoupeurs blev stiftet i 1972, og takket være dem er denne fascinerende og smukke kunstart blevet kendt. Med dens originalitet og variation af teknikker er mulighederne for denne spændende kunstart uudtømmelig, idet den giver mulighed for talløse timer med kreativ udfoldelse.